Studentermedhjælper

VintageGirl søger en engageret studentermedhjælper til vores Showroom ved Langelinie.

VintageGirl forhandler brudekjoler og tilbehør af høj kvalitet, hvor bruden er i centrum. Derfor vil interesse og viden indenfor modebranchen være en fordel såvel som exceptionelle sociale færdigheder, så du giver de bedste gæsteoplevelser.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Personligt salg i butikken med service på et højt niveau.

  • Kundevejledning / styling.

  • Ansvarlig for kundeservice

  • Modtagelse af nye varer, udpakke, steame og prismærke.

  • Få butikken til at fremstå fra sin bedste side. Herunder indretning, udsmykning, arrangering af varer, oprydning, rengøring etc.

  • Pakke webordrer.

  • Oprydning og rengøring

Da salgsarbejdet er sæsonbetonet og vi er et lille team, er det vigtigt at du kan tilgå flere opgaver og assistere hvor der er brug for din hjælp. Derfor vil timeantallet også variere i forhold til travlhed, og der vil derfor være mere at se til i vinterhalvåret - primært januar-marts. Der kan være meget travlt i perioder, men vi bestræber et afslappet arbejdsmiljø og holder altid en god stemning.

Vi forventer at du:

  • er i gang med en uddannelse og forventer at kunne arbejde hos os i minimum 2 år.

  • er minimum 20+ år.

  • har et stort salgstalent. At du kan lide at sælge på en naturlig, diskret og professionel facon.

  • vil sætte en ære i at give vores kunder en fantastisk oplevelse.

  • udviser fuld diskretion overfor vores kunder.

  • har evnen til at pejle dig ind på og forstå kundens behov og ønsker.

  • brænder for at vejlede og style vores kunder.

  • er interesseret i at opbygge et indgående kendskab til vores varer.

  • har en overordnet ordenssans og øje for det visuelle udtryk.

  • er smilende, imødekommende, præsentabel og tålmodig.

  • er god til at kommunikere og taler og skriver dansk og engelsk.

  • er engageret, selvmotiverende, initiativrig og en teamplayer.

  • er selvstændig, ansvarsfuld, mødestabil og fleksibel i forhold til arbejdstider.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med salg indenfor modebranchen (gerne luksusbrands), men ikke et must.

Som studentermedhjælper hos VintageGirl vil du indtage en betydningsfuld stilling og være firmaets ansigt udadtil. Du vil blive en del af et lille dedikeret team, med stor selvstændighed og plads til nye initiativer hvor du kan være med til at optimere og præge udviklingen for butikken og dig selv.

Alle dine opgaver vil være i tæt samarbejde med ejeren Charlotte samt Salgs- og Oplevelsesansvarlig Pianna.

Løn: 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra kvalifikationer.

Arbejdstid: Deltid ( Det vil primært være eftermiddage/aftener i hverdagen samt weekender, nærmere faste dage aftales) Timeantallet varierer i forhold til lavsæson/højsæson, men kunne eksempeltvis være 10 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 1. oktober 2019

Kan du se dig selv i stillingen som studentermedhjælper hos VintageGirl, så send din ansøgning, CV og billede til kontakt@vintagegirl.dk

Ansøgninger behandles løbende. Vi planlægger at afholde samtaler i september indtil vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Hvis du har spørgsmål, så send en mail eller brug kontakt formularen til højre.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.