Invitationer

Print

En af de første ting man skal have styr på når kirken og location er booket er invitationer.

En af de bedste print muligheder jeg har fundet er Ink Saloon http://www.inksaloon.com de har super mange fine skabeloner, hvor du selv kan personliggøre dem med din egen tekst. Prisen for invitationerne ligger på omkring 23 kr. per stk hvis du bestiller 15 stk. dog falder prisen jo flere du bestiller. Kuverter er incl. i prisen. Du kan få Ink Saloon til at frankere og sende dine invitationer afsted for 15 kr. per stk. Til og fra labels koster ca. 400 kr for 40 stk. af hver, og levering sker inden for 5 hverdage. Pris eksempel på 30 kort incl. kuverter og til- og fra labels er 932 kr.

Online

Paperless post er fuldstændigt genialt og fungerer både som online invitation eller print.  Her er det dog den online version jeg synes er sjovest og smartest. Du kan både sende save the dates, reminders, invitationer, takkekort og holde styr på hvem der har meldt tilbage og hvem der ikke kan deltage. Du kan lave dine invitationer i deres app eller via din computer på deres hjemmeside, og så kan du endda vælge designs af Oscar de la Renta ;)

Se alle skabelonerne her: https://www.paperlesspost.com/cards/category/wedding-invitations

Se alle skabelonerne her: https://www.paperlesspost.com/cards/category/wedding-invitations

Hjemmeside

Til mit eget bryllup har jeg lavet en hjemmeside i stedet for at sende traditionelle invitationer ud. De største fordele har været at vi ikke behøvede at designe invitationer både på dansk og engelsk, og at gæsterne har tilmeldt sig via hjemmesiden hvor tilmeldingerne automatisk blev registeret i Excel. Desuden kunne vi ændre de links til hoteller vi havde anbefalet til gæsterne, da de pludselig var udsolgt. Vores gæster har også udtrykt stor glæde over at kunne trykke sig direkte ind på vores gaveønsker via link til addwish. Alt i alt har det været en succes at invitere på en lidt utraditionel måde, og vores gæster har rost hjemmesiden til skyerne og synes det var en super cool måde at blive inviteret på. Jeg har brugt Squarespace som jeg synes er det nemmeste at bruge hvis man ikke er it ekspert :)

Skabeloner til hjemmesidelayout

Skabeloner til hjemmesidelayout

Fordele ved online løsninger:

  • Du får en cool og ultra-moderne invitation som er med til at brande jer som par
  • Du kan uploade link til gaveønsker og slipper derfor for en gavekoordinator
  • Tilbagemelding fra gæster bliver automatisk registeret i et Google Excel ark eller via paperless post så du behøver ikke bekymre dig om at holde regnskab
  • Det er et bæredygtigt valg fordi du sparer papir
  • Du sparer porto til forsendelse at alm. invitationer og skal ikke bruge tid på at pakke og frankere invitationerne