Slør eller ej?

Er du i tvivl, om et slør er noget for dig? Og hvilket slør vil overhovedet klæde din brudekjole? Vi guider dig og giver dig inspiration til slør og andre løsninger til håret på din bryllupsdag.

Prøv det på
Mange brude har en klar holdning til, om de skal have slør eller ej. Men vi foreslår altid, at man lige prøver et på. Ofte har man som brud aldrig prøvet et slør før, og man er, ligesom brudekjolerne, nødt til at prøve det på sig selv. Du kan hurtigt mærke, om det er lidt interessant, helt fantastisk eller slet ikke dig. Vi vil altid være fortalere for slør, fordi du har kun denne ENE gang til at have det på. Vores gæster som er inde sammen med brudene, siger faktisk virkelig ofte: “Jeg valgte ikke et slør, og det fortyder jeg virkelig, fordi jeg får ikke muligheden igen”. Så gå ALL-IN. :-D

Facebook-153.jpg

En verden af slør
Der findes så mange forskellige slags, så det kan være svært at vælge, hvilket slør du skal have på. Men lad os guide dig lidt:
Hvis du har en meget enkelt brudekjole, kan et gulvlangt slør med blondekant, dresse kjolen op og tilføje noget ekstra. Ønsker du et helt stilrent look, så vil et slør med satinkant være perfekt! Hvis du tilgengæld har fundet en brudekjole med en masse blonder, bør du enten finde et slør med en blonde som matcher eller vælge et helt enkelt tylslør med en fin kant, som lader kjolen tale for sig selv.
Et længere slør, får dig til at se højere ud, hvor et helt kort kan få dig til at se lavere ud. Hvis du tilgengæld gerne vil have et diskret slør, bør du vælge længden på 120 cm, det falder nemlig lettere ned end det helt korte på 75 cm, som breder sig mere ud i en trekantform.
Har du valgt en flot brudekjole med perler, kan det være meget elegant med et slør med enkelte perler rundt på sløret. Det vil glimte i solen, matche din kjole, men ikke tage fokus. Der er et utal af muligheder, og vi hjælper dig meget gerne med at finde det perfekte match.

Kan du ikke få nok slør?
Husker du Meghan Markles bryllup, hvor hun fik sin prins Harry? Hun havde jo et 2-lags slør, også kaldet kysseslør. Der har du den korte del foran ansigtet, som din ægtemand løfter, når han skal kysse sin smukke brud. Her vipper han det bagover, så det hænger fyldigt og flot bagved over den længere del af sløret. Du kan både få dobbeltslør med blonde eller uden.

Hvor længe skal man have det på?
Det er helt op til dig selv. De fleste har det på til vielsen, under fotograferingen og så tager de fleste det af til middagen. Det er hvert fald nemmere, hvis du har et langt slør og skal op og ned fra stolen for at kysse din ægtemand, når gæsterne slår på tallerkenerne. Du kan tage det på igen til brudevalsen, men husk der er en tradition med at rive et stykke af brudens slør, så hvis du ikke ønsker at ødelægge det, så gem det et sikkert sted under brudevalsen.

BB_264_030_01.jpg

Nej tak til slør - men ønsker stadig lidt ekstra
Er slør ikke lige noget for dig, men du ønsker stadig at have lidt pynt i håret, så har vi også flotte hårspænder, som få fat i din flotte frisure. Det kan være en god løsning i stedet for friske blomster i håret, som kan blive lidt kedelige og hænge med hovedet hen af dagen, hvis du har et varmt sommerbryllup. Spænderne fungerer både i løst eller opsat hår og kan bøjes, så de kan tilpasses din frisure.

Hvorfor nøjes?
Er du typen, som har glædet dig så meget til dit bryllup og vil gå all-in, så er det vildt smukt at kombinere slør og spænde. Har du opsat hår, kan du sætte sløret under din frisure og sætte spændet rundt om toppen af din frisure. Når du tager sløret af, har du stadig pynt i håret, så du ikke føler. at det bare bliver en selskabsfrisure. Du er jo bruden, og det må du gerne vise på alle parametre. :-)

Se vores udvalg af slør her og udvalget af hårpynt her

//Pianna, Salgs- og Oplevelsesansvarlig

Trends og mode

Vi ser et klart mønster i, hvad der trender i brudekjolebranchen lige nu. Kæmpe prinsessekjoler er et sjældnere og sjældnere ønske, men stadigvæk vil man som brud føle sig unik og ikke have en kjole, der ligner noget, som man normalt kunne have på til en hvilken som helst fest. Det skal være en brudekjole, og det må der ikke være tvivl om.

Det stilrene look
Vi har nok mange af os hørt mødre sige, at de ikke ville vælge den samme brudekjole på i dag, fordi den havde vilde pufærmer, stof nok til at lave 5 brudekjoler og har stjålet 5% af verdens sløjfer og sat det alt sammen på én brudekjole. Mange vil kigge på sit bryllupsbillede om 30 år og stadig synes, at brudekjolen er elegant. Måske er du en brud, der ønsker en tidløs og klassisk brudekjole? Den tankegang ser vi hvert fald meget hos VintageGirl for tiden. Brudene ønsker en kjole, som stadig vil være in om mange år, hvilket vi ofte også ser ved royale bryllupper som eksempelvis Kronprinsesse Marys eller for nyligt, Meghan Markles brudekjole, da hun blev gift med Prins Harry.

Det unikke
Man er jo kun brud én gang, det satser vi hvert fald alle på, og det er en sætning vi ofte hører. Det helt klassiske kan også blive for kedeligt eller konservativt i nogles øjne, og mange brude er begyndt at søge i en ny retning inden for brudekjoler. Der skal være plads til at udforske, udfordrer og imponerer de traditionelle ideer. Det kan være prikker, perler eller blonder, der bliver brugt på en ny måde, end de ellers traditionelle blomsterblonder, som vi har set i mange år på brudekjoler. Som brud vil man have en form for unikness, så man skiller sig ud fra alle de andre brude, som man har set før. Der bliver søgt efter noget kant, hvor man kan føle sig cool og feminin på én gang.

Casual boheme
Er du til blomster i håret og en let, løs brudekjole? Væk med slæb og frem med de bare tæer. En bohemian brudekjole er meget populær i øjeblikket især til udendørs vielser og havebryllupper. Disse kjoler sidder ikke for stramme, men lette at bevæge sig i. De byder ind med et afslappet og yndigt look i brudekjoleverdenen og bryder lidt med ideen om en brudekjole med tyl, perler og blomsterblonder. Her kan du have løst hår og en blomsterkrans i håret og ikke føle dig for pyntet i forhold til dit daglige- jeg.

Tyl - uden at være balkjole
Det kan også blive lidt for vildt, og man er jo netop brud - og derfor må der gerne være nogle klare træk af, hvad en brud og brudekjole er. Mange kommende brude har et billede af en traditionel brudekjole med et større skørt af tyl og blonder. Hvornår skal man ellers have mulighed for at have en kjole med dette på igen? Der er stadig mange, der ønsker at være den traditionelle brud, dog er de gået væk fra det helt store prinsesseskørt. Der må godt ske noget på brudekjolens top i form af blonder eller perler, men brudekjolens skørt skal ikke skal være enkelt og gerne af tyk, som falder let og ikke blive for meget på én gang. Dén hér tendens er lidt en blanding af det stilrene og det unikke - men på en traditionel måde. Det er brudekjolen, der altid er en sikker vinder.

Ved du, hvilken stil du er til? Eller ønsker du at blive klogere på, hvad der er din stil inden for brudekjoler? Så book en tid her og lad mig hjælpe dig til at finde drømmekjolen.

// Pianna, Salgs- og Oplevelsesansvarlig

Den perfekte bryllupskage


Photo_1551988179976.jpg

Marts 16, 2019

Det handler om detaljerne på din store dag. Deltaljerne, så I drømmende vil tænke tilbage på en uforglemmelig dag. Detaljerne er nemlig dét, der skiller dit bryllup ud fra andres bryllup og gør det unikt. Derfor vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger af Bake my Day, som tilbyder bryllupskager, der imponerer med et kreativt blikfang og en uovertruffen smag, der får din mund til at løbe i vand.. eg har selv benyttet dem til et babyshower og efterfølgende til min lille søns barnedåb lavede de dåbskagen. Deres kager er uden tvivl fortryllende smukke og smager vidunderligt

Photo_1538031451261.jpg

Et kunstværk som fanger dit blik

Den islandske ejer Ynja arbejdede tidligere som kunstner, før hun overtog Bake my Day. Hendes smukke kager bærer virkelig præg af at flot æstetisk udtryk, der fanger dit blik og er med til at skabe en fortryllende ramme til dit bryllup. Perfektion og finish er helt klart nøgleordene der beskriver deres kager, hvor både smag og udseendet går op i en højere enhed. Med en kage fra Bake my Day, vil din bryllupskage uden tvivl blive et populært samtaleemne længe efter din store dag.

Et bæredygtigt valg


Miljøet er et vigtigt fokusområde i vores moderne verden, og det ønsker mange at have i tankerne, når de planlægger deres bryllupsdag. Selv hos VintageGirl er vi stolte af det stigende salg af second-hand brudekjoler, der viser vores brudes øgede fokus på bæredygtighed. Men det er faktisk også muligt at tænke bæredygtighed ind i din bryllupskage. Bake my Day har nemlig et stort fokus på Zero Waste, hvor de stræber efter at mindske deres spild så meget som muligt. Ønsker du at foretage et mere miljøbevidst valg af kage, kan du fravælge mælkeprodukterne og vælge veganske muligheder, så finder du ikke en bryllupskage med større fokus på dyrevelfærd og miljøet end din smukke kage.

Photo_1538031261940.jpg

Tilpas til jeres tema

Kun din fantasi sætter grænser, når det kommer til bryllupskagen. Ønsker du et rustikt bryllup, hvor der skal være blomster på kagen, laver Ynja og hendes dygtige team gerne håndlavede blomster fra 50,-, men du kan også selv vælge at levere dine egne blomster dagen før brylluppet, som passer til buketterne, så du har en rød tråd i hele brylluppet. 
Ønsker du et mere traditionelt bryllup, kan du få en stilren og enkel kage, hvor der kan tilføjes et brudepar på toppen til 499,-. Har du selv ideer til sukkerfigurer, kan du altid sende Bake my Day billeder, så kan de sagtens lave dem præcis, som du ønsker figurerne fra kun 190 kr. Det gjorde jeg faktisk til min søns barnedåb, og det blev alt, hvad jeg havde håbet på.

Smag på kagen


Bake my Day kan sagtens levere kagen til dit bryllup, prisen for leveringen afhænger dog lidt af afstanden fra deres lokale på Amager. Typisk ligger prisen for leveringen på 250-600 kr. inden for København, afhængigt af, om der skal bruges kølebil for at passe på din flotte bryllupskage. Priserne på kagerne starter fra 1.000 kr. afhængigt af hvor mange gæster, der deltager, og hvilken kage der får jeres mund til at løbe i vand.

IMG_6965.jpg

Er du fristet? Så bestil en prøvesmagning, hvor du får serveret bryllupskagerne som cupcakes, så du kan finde din favorit. Du kan vælge at smage alle 6 varianter for 210 kr. eller dine 3 udvalgte favoritter til 110 kr.

Læs mere om Bake my Day og book en prøve smagning her www.bakemydaydk.com

Jeg vil hvert fald anbefale dem på det varmeste.

//Charlotte

Bliv inspireret af royale brudekjoler

Hvad enten du går efter en ny eller en second-hand brudekjole, skal du tage stilling til, hvilken stil du bedst kan lide. Derudover skal kjolen også passe til din personlighed, flattere dine kurver og passe til brylluppets tema og lokation – og det er ikke altid lige let at finde alt det i én kjole.
Heldigvis er der et væld af smukke brudekjoledesigns, som gør det muligt for dig at finde den helt rette variant. I din proces med at finde den perfekte brudekjole (eller måske de perfekte brudekjoler?) kan du med fordel søge inspiration fra andre skønne brude.
Her kommer de royale brudekjoler ind i billedet. Få brude har nemlig haft så stor indflydelse på bridal fashion som de europæiske prinsesser. I grafikken nedenunder kan du se de mest ikoniske royale brudekjoler gennem tiden og lade dig inspirere af dine favoritter.  

Blandt de mange ikoniske royale brudekjoler fremhæver vi her tre tendenser, som stadig holder i dag:

Romantisk elegance
Grace Kellys kjole fra 1956 er et pragteksemplar på en brudekjole, der både er romantisk og elegant. Helen Rose fra MGM Studios skabte kjolen til Prinsesse Grace, som sidenhen er blevet en inspirationskilde for utallige brude - også for brude i dag. Efter sigende var kjolen en af de primære inspirationskilder for Kate Middletons smukke brudekjole fra 2011.
Hvis du elsker romantisk elegance, skal du ligesom de to prinsesser gå efter en kjole med blonde, markeret talje og et forholdsvist fyldigt skørt.

Boho chic  
Prinsesse Carolines kjole fra 1978 blev skabt af Marc Bohan for Christian Dior. Helt i tråd med tiden gav Caroline den som (luksus)hippie med blomster i håret, fine flæser og flagrende ærmer. Boheme looket er dog ikke forbeholdt 70’ernes blomsterbørn – tværtimod. Det er nemlig en af de allermest populære bryllupstrends i dag.
Drømmer du også om et boheme bryllup? Så er et afslappet fit, feminine detaljer og blomster i håret et særdeles oplagt look for dig.

Underspillet minimalisme
Kronprinsesse Mette-Marits kjole, som landsmanden Ove Harder Finseth har designet, er imponerende i sin overvældende enkelhed. Der er noget eksklusivt over en simpel og klassisk kjole, der på smukkeste vis understreger, at less is more. Med denne kjole indskrev Mette-Marit sig i en tradition af simple royale brudekjoler, som desuden tæller Dronning Ingrid og Dronning Silvia.
Går du efter et underspillet look, som emmer af tidløshed, bør du vælge en kjole med rene linjer uden for mange detaljer og pynt.  

De tre fremhævede kjoler fra henholdsvis 1956, 1978 og 2001 viser, at vintage brudekjoler kan være mindst lige så aktuelle i dag, som de var, da deres første ejer bar dem.
Se et udvalg af vores brudekjoler og find eksklusive second-hand kjoler, der er nedsat med 40 %. I udvalget finder du desuden nye brudekjoler, som du kan spare op til 20 % på.  
Kom ind og prøv de brudekjoler, du forelsker dig i. Sammen finder vi den eller de brudekjoler, som passer til lige netop dig. Du kan booke en tid til fitting her.

Grafikken er produceret af Katoni.dk

 

Invitationer

Print

En af de første ting man skal have styr på når kirken og location er booket er invitationer.

En af de bedste print muligheder jeg har fundet er Ink Saloon http://www.inksaloon.com de har super mange fine skabeloner, hvor du selv kan personliggøre dem med din egen tekst. Prisen for invitationerne ligger på omkring 23 kr. per stk hvis du bestiller 15 stk. dog falder prisen jo flere du bestiller. Kuverter er incl. i prisen. Du kan få Ink Saloon til at frankere og sende dine invitationer afsted for 15 kr. per stk. Til og fra labels koster ca. 400 kr for 40 stk. af hver, og levering sker inden for 5 hverdage. Pris eksempel på 30 kort incl. kuverter og til- og fra labels er 932 kr.

Online

Paperless post er fuldstændigt genialt og fungerer både som online invitation eller print.  Her er det dog den online version jeg synes er sjovest og smartest. Du kan både sende save the dates, reminders, invitationer, takkekort og holde styr på hvem der har meldt tilbage og hvem der ikke kan deltage. Du kan lave dine invitationer i deres app eller via din computer på deres hjemmeside, og så kan du endda vælge designs af Oscar de la Renta ;)

Se alle skabelonerne her: https://www.paperlesspost.com/cards/category/wedding-invitations

Se alle skabelonerne her: https://www.paperlesspost.com/cards/category/wedding-invitations

Hjemmeside

Til mit eget bryllup har jeg lavet en hjemmeside i stedet for at sende traditionelle invitationer ud. De største fordele har været at vi ikke behøvede at designe invitationer både på dansk og engelsk, og at gæsterne har tilmeldt sig via hjemmesiden hvor tilmeldingerne automatisk blev registeret i Excel. Desuden kunne vi ændre de links til hoteller vi havde anbefalet til gæsterne, da de pludselig var udsolgt. Vores gæster har også udtrykt stor glæde over at kunne trykke sig direkte ind på vores gaveønsker via link til addwish. Alt i alt har det været en succes at invitere på en lidt utraditionel måde, og vores gæster har rost hjemmesiden til skyerne og synes det var en super cool måde at blive inviteret på. Jeg har brugt Squarespace som jeg synes er det nemmeste at bruge hvis man ikke er it ekspert :)

Skabeloner til hjemmesidelayout

Skabeloner til hjemmesidelayout

Fordele ved online løsninger:

  • Du får en cool og ultra-moderne invitation som er med til at brande jer som par
  • Du kan uploade link til gaveønsker og slipper derfor for en gavekoordinator
  • Tilbagemelding fra gæster bliver automatisk registeret i et Google Excel ark eller via paperless post så du behøver ikke bekymre dig om at holde regnskab
  • Det er et bæredygtigt valg fordi du sparer papir
  • Du sparer porto til forsendelse at alm. invitationer og skal ikke bruge tid på at pakke og frankere invitationerne